Content marketing

Tekstproduktion - Forskellen mellem AI og en menneske-skrevet tekst

Kalender-ikon

May 14, 2023

sort ur-ikon

4 min

Sort pil-ikon

Video i artiklen

Hvordan skabes den bedste relation til din målgruppe egentlig? Bliv klogere på forskellen mellem kunstig intelligens og tekster skrevet af et rigtigt menneske

Tekstproduktion - Forskellen mellem AI og en menneske-skrevet tekst

Tekstproduktion - AI vs. Mennesket 

Hvordan skabes den bedste forbindelse til din målgruppe egentlig? I denne tekst bliver du klogere på forskellen mellem kunstig intelligens og tekstproduktion af et rigtigt menneske. Lær hvordan du rammer din målgruppe, skaber den gode mavefornemmelse hos læseren og hvordan du skaber den bedste relation til dine læsere gennem dine tekster.

Kunstig intelligens vs. tekstforfatteren 

Dette emne har været grundlaget for mange heftige diskussioner I den seneste tid, hvor teknologien bliver stadig mere avanceret, og kunstig intelligens (AI) spiller en stadig større rolle i vores daglige liv, er det værd at undersøge forskellen mellem AI og et rigtigt menneske bag tekstproduktion. Selvom AI har sine fordele, så føler jeg mig ikke så presset, i forhold til f.eks. Chat GPT skulle overtage mit arbejde. For der er stadig noget helt unikt i det menneskelige touch og vores evne til at formidle følelser, der stort set altid vinder, når det kommer til en købsbeslutning. I dette opslag vil jeg gå lidt mere i dybden med, hvordan vi bedst kan ramme vores målgruppe ved at appellere til følelser og skabe den autentiske relation, menneske til menneske gennem tekstproduktion.

Den Gode Historie - Aktiverer sanserne og skaber relationer

Den gode historie - kan bare noget helt særligt, og det er også derfor at det er en af de allermest effektive måder at komme i kontakt med, og interagere med sin målgruppe på. Vejen til succes med sin branding, går ofte hånd-i-hånd med at finde og være i stand til at kunne fortælle den gode historie. Uanset om det handler om dit nye tiltag eller en kunde, du har gjort en forskel for, har vi en tilbøjelighed til at blive grebet af en velfortalt historie, specielt den historie, der formår at aktivere så mange af vores sanser som muligt. Når en tekst er skrevet af et menneske, så kommer der flere nuancer og følelser ind i historien, hvilket gør den mere troværdig og inspirerende. En historie, der rammer hjertet, vil skabe et langvarigt indtryk hos dine læsere og potentielle kunder.

Mennesker Autenticitet 

Der er rent faktisk flere fordele ved at have et rigtigt menneske til at stå for virksomhedens tekstproduktion, fordi vi kan skrive autentiske tekster og skabe de helt rigtige følelser, vi ønsker at fremkalde hos læseren. Et menneske kan forstå og relatere til målgruppens følelser, behov og ønsker på en dybere måde end en AI. Det kan gøres på mange forskellige måder, personligt bruger jeg de Emotionelle Kundetyper® som udgangspunktet ikke bare for alle tekster, men faktisk for alt hvad jeg arbejder med indenfor markedsføring. På denne måde kan en tekstforfatter skabe indhold, der taler direkte ind i de følelser, der giver den bedste mavefornemmelse og hjælper kunden til at tage den rigtige købsbeslutning. En tekst skrevet af et menneske vil kunne formidle empati, medfølelse og forståelse, hvilket skaber de stærke relationer mellem virksomheden og deres målgruppe.

Her kan du læse mere om emotionelle kundetyper

Relationen til målgruppen - Skab tillid

Tekstproduktion udført af et rigtigt menneske giver mulighed for at opbygge en ægte relation til målgruppen. Ved at bruge et sprog, der er autentisk og letforståeligt, kan tekstforfatteren skabe tillid og troværdighed. En menneskelig forfatter kan også besvare spørgsmål, løse problemer og engagere sig i dialog med læserne, og bliver til 2-vejs kommunikation. Denne form for kommunikation kan være afgørende for at opbygge langvarige relationer og skabe kundeloyalitet.

Skab den bedste relation og få delt din historie - Den største og vigtigste forskel mellem mennesket og AI

Artikler, blogs, nyhedsbreve, fagtekster m.fl. skrevet af mennesker har potentialet til at nå ud på tværs af forskellige medieplatforme og generere omtale langt mere effektivt. Ved at have menneske-skrevne tekster til at levere dine budskaber eller tiltag, åbner du døren for muligheden for at få omtale i alle de forskellige medier.

Vi er mere tilbøjelige til at stole og handle på anbefalinger eller historier fortalt af andre mennesker. Ved at bruge en tekstforfatter kan du sikre, at din historie bliver formidlet på en måde, der rammer hjertet og hjælper med at skabe autentiske og troværdige relationer.

Kunstig intelligens

Det er også ret vigtigt at nævne, at AI ikke bare kan erstatte det menneskelige touch i en tekstproduktion. Selvom AI-baserede tekstgenerator kan producere indhold hurtigt og effektivt, det tager ikke meget mere end et par sekunder faktisk! Så er det endnu ikke muligt for AI at formidle følelser og skabe den samme relation til læserne som en tekstforfatter kan. AI mangler den personlige oplevelse og helt grundlæggende forståelse af læserens behov og ønsker, derfor er tekstproduktion af mennesker stadig at foretrække, hvis du skal vælge enten menneske eller AI.

Selvfølgelig kan AI være nyttigt til visse opgaver inden for tekstproduktion, som f.eks. generering af rapporter, dataanalyse og automatiseret indhold. Det kan frigive tid og ressourcer for virksomheder, så de kan fokusere på andre vigtige områder af deres forretning. Men når det kommer til at skabe autentisk indhold, der appellerer til følelser og bygge stærke relationer, er intet i stand til at erstatte det unikke bidrag fra et menneske.

Opsamling på tekstproduktion - mennesket vs. AI

-og mine afsluttende bemærkninger til emnet.

Mens AI kan være nyttig i tekstproduktion, er der stadig en betydelig forskel mellem tekst skrevet af en AI og en tekst skrevet af et rigtigt menneske. Et menneskes evne til at formidle følelser, skabe autentiske relationer og engagere læserne er uvurderlig. Ved at appellere til sin emotionelle kundetype og bruge autentiske historier kan tekstforfatteren ramme målgruppen endnu bedre og skabe varige indtryk.

Mit “take” på mennesket vs AI

Når man arbejder med tekstproduktion, er det vigtigt at værdsætte både teknologiens fremskridt og den unikke menneskelige evne til at kommunikere med empati og få sat læserens sanser i spil. Ved at finde den gode historie, skabe autentisk indhold og opbygge relationer til målgruppen kan tekstproduktionen være den bedste og mest ambitiøse måde at styrke dit brand og nå ud til potentielle kunder. 

Husk også vigtigheden af at kende dine emotionelle kundetype. Ved at forstå de forskellige følelsesmæssige behov og motivationsfaktorer hos dine potentielle kunder kan du skabe indhold, der rammer lige i hjertet på dem. Identificer de følelser, der er knyttet til dit produkt, service eller brand, og brug dem til at skabe indhold, der vil appellere til og engagere din målgruppe.

En anden fordel ved at have et menneske bag sin tekstproduktion er evnen til at tilpasse sig forskellige kanaler og medier. Når du har en tekst skrevet af et menneske, kan den tilpasses til at passe til forskellige platforme, såsom sociale medier, blogs, nyhedsbreve og pressemeddelelser. Dette giver dig mulighed for at nå ud til din målgruppe på de kanaler, hvor de er mest aktive, og levere indhold, der er skræddersyet til hver enkelt platform.

Det handler om et samarbejde - mennesker og AI

Det allervigtigste er faktisk at huske, at tekstproduktion ikke handler om at erstatte mennesker med AI, men snarere om at finde en balance mellem teknologi og den menneskelige kreativitet. Det er i det krydsfelt hvor de aller bedste tekster bliver produceret.  AI kan være et nyttigt værktøj til at understøtte og forbedre tekstproduktionen, men det er den menneskelige forfatters unikke perspektiv, følelsesmæssige intelligens og evne til at formidle en historie, der vil skabe den dybeste relationer til dine læsere.

Jeg håber du blev lidt klogere

Jeg vil elske at høre fra dig, hvis du har spørgsmål, har brug for hjælp.

Kamille i organisk shape

Skrevet af Kamille Krog

Indehaver af Nozoo