Digital strategi

Vejen til succes er: denne guide til den ultimative digitale strategi

Kalender-ikon

May 17, 2023

sort ur-ikon

5 min

Sort pil-ikon

Video i artiklen

Er det muligt at kombinere de nok 2 mest effektive koncepter indenfor markedsføring? og dermed skabe den ultimative digitale strategi? Det kan du bande på det er!

Den ultimative digital strategi 

- Kombinerer de 2 mest effektive koncepter indenfor markedsføring

Udvikl den skarpeste digitale strategi og sæt turbo på dine resultater.

I dag er det simpelthen ikke nok bare at være til stede online. Hvis du virkelig ønsker at dominere det marked du er på, og få den berømte konkurrencefordel, så er en digital strategi, der er skræddersyet til succes et “must have”. Det er faktisk her neuromarketing og forståelsen af forskellige kundetyper kommer ind i billedet. 

Er det muligt at kombinere de nok 2 mest effektive koncepter indenfor markedsføring? og dermed skabe den ultimative digitale strategi? som ikke kun vil skyde dig op på toppen af Google, men også levere imponerende resultater? Det kan du bande på!

Her kan du læse opslaget om hvordan neuromarketing kan booste effektiviteten i din markedsføring

Neuromarketing - Når videnskaben møder markedsføring

Okay, lad os så først lige få styr på neuromarketing. Det handler om at forstå, hvordan vores hjerner træffer beslutninger og reagerer på markedsføring. Med indsigter fra neurovidenskab kan du finjustere din digitale strategi og appellere direkte og effektivt til dine potentielle kunders ønsker og behov. Det er netop det som skaber X-faktoren i din digitale strategi.

faktaboks om neuromarketing
Vil du vide mere, så kan du læse Harvards Business reviews artikel om enmet

Skab den gode mavefornemmelse

Nu er det tid til at omsætte X-faktoren til helt konkrete handlinger. Ved at integrere neuromarketing i din digitale strategi kan du skabe en oplevelse, der rammer direkte i hjertet og aktiverer de helt rigtige sanser og følelser hos dine potentielle kunder. Brug følelsesmæssige appel i dit indhold til at skabe relationer og engagement. Anvend farvepsykologi og skab en visuel identitet, der vækker de rette følelser hos dine besøgende. 

Og glem ikke at levere en intuitiv og brugervenlig oplevelse på tværs af dine digitale kanaler. Det handler om at give dine kunder det, de ønsker, før de selv ved, at de ønsker det!

Få den rigtige trafik

Du ønsker jo ikke bare trafik til din hjemmeside, vel? Det skal jo også være den rigtige trafik, trafik der konverterer, ikke? Med neuromarketing kan du næsten læse tankerne på dine potentielle kunder. Ved at anvende neuromarketing principper kan du teste de forskellige elementer på dine digitale platforme og finjustere dem, for at øge konverteringerne. Det er som at have den superkraft, der hjælper dig med at forudsige, hvad der får dine kunder til at klikke på "Køb nu" eller "Kontakt" -knappen.

Her kan du læse artiklen, Få et forspring med neuromarketing

Dette er faktisk bare begyndelsen på den ultimative digitale strategi. Nu vil vi tilføje den måske allervigtigste ingrediens Emotionelle Kundetyper og segmentering, der vil sikre din digitale strategi, bliver løftet op til det næste niveau, og sender dine konkurrenter til tælling.

Kundetyper og segmentering i din digitale strategi - vejen til de succesfulde relationer

Faktaboks om emotionelle kundetyper
Læs mere om kundetyper på institut for emotionelle kundetyper

Identifikation af de forskellige kundetyper

Du ved jo selvfølgelig at hver eneste kunde er unik, derfor er det også vigtigt at forstå deres forskellige "pains and gains” og hvad det er, der trigger den gode mavefornemmelse hos kunden. Ved at identificere og forstå de fire forskellige kundetyper kan du skabe en digital strategi, der taler direkte til din kundetype.

Du får nok brug for hjælp! Det tager tid at blive helt skarp på de forskellige kundetyper. Måske har du den trendy kundetype, der vil underholdes, og overraskes, og som altid er på udkig efter nye innovativ trends og originale ideer. Denne kundetype vil faktisk allerhelst opdage nye produkter, design og brands. 

Eller er din kundetype den grundige, velovervejede type, som oplever den mindste detalje, kan skabe bekymring, og det er faktisk vigtigt du tager højde for alle mulige og umulige detaljer i din kommunikation, som underbygger din troværdighed og får skabt tillid. 

Nu når du forstår forskellene mellem kundetyperne, er du klar til at tage næste skridt mod det digitale verdensherredømme.

Din digitale kunderejse - “walk a mile” i dine kunders sko er en guldgrube

Kunderejser er de forskellige trin, dine kunder går igennem, fra opdagelse af dit brand til køb og loyalitet. Kortlæg disse rejser for din kundetype og identificer vigtige touchpoints. Så hvordan gør du egentligt din kommunikation interessant for din kundetype? 

Målrettede kampagner og tilbud, der rammer plet og skaber værdi for din kundetype

Det er faktisk ret simpelt, og så alligevel ikke, du skal virkelig være skarp her. Gør dine budskaber personlige og relevante ved blandt andet at kigge ind i farvepsykologien for din kundetype, ved at kommunikere via din kundetypes foretrukne sprog, tonalitet og ikke mindst det indhold, der taler direkte ind i den gode mavefornemmelse. 

Vælg de rigtige kanaler, hvor din kundetype er til stede, og på det helt rigtige tidspunkt de er til stede. Nogle typer foretrækker måske et bestemt sociale medie, hvor andre hellere vil have en personlig e-mail. Ved at forstå deres præferencer kan du maksimere din indflydelse og skabe relationen på det rette sted og den rette tid.

Læs mere blogopslaget: skab følelser med farverne her

Brugeroplevelse - Gør det personligt og bliv husket

Du vil stadig gerne have succes med den ultimative digitale strategi, ikke? Det kan siges så simpelt;  Hvis du vil imponere din kundetype og skille dig ud fra dine konkurrenter, er det vigtigt altid at levere en enestående brugeroplevelse. Tænk på det som at give dine kunder en varm velkomst og en personlig oplevelse, der får dem til at føle sig helt særlige.

Tænk kundetypen ind i selv den mindste detalje. Gør din hjemmeside til din salgsmedarbejder, tænk på farver, layout og navigation, der appellerer til kundetypens unikke præferencer. Giv dem en smidig og problemfri rejse, hvilket betyder at du skal gøre det let for dem at finde, det de leder efter. Og sørge for, at din online tilstedeværelse er mobilvenlig, fordi dine kunder i dag er konstant på farten.

Gør din personalisering til en magisk X-faktor

Hvad ville der ske, hvis du investerede i en digital strategi der virker? og hvis du kunne levere en personlig oplevelse til hver enkelt kunde? Forestil dig at kunne tilpasse dit indhold, dine budskaber og dine tilbud på en måde, der får dine kunder til at føle sig unikke og værdsatte. Det er her personalisering kommer ind i billedet.

Det lyder besværligt, ikke? Helt nemt er det ikke, så havde alle dine konkurrenter jo gjort det for længe siden. Der findes heldigvis en lang række værktøjer der hjælper dig med at automatisere og  skræddersy din kommunikation. Det er faktisk lidt som at have en trofast assistent, der altid er klar til at give dine kunder det, de ønsker - endda før de efterspørger det!

Når du udnytter data og teknologi, kan du faktisk forholdsvis let skabe dynamisk indhold og individuelle tilbud baseret på kundens præferencer, købshistorik og adfærd.

Læs artiklen: tekstproduktion - AI vs. mennesket her

Den digitale udvikling og dine konkurrenter stopper ikke

Derfor skal du selvfølgelig heller ikke sætte dig alt for godt tilbage i stolen, heller ikke selvom du har gjort dit hjemmearbejde og har tilpasset din digitale strategi og kunderejsen til din kundetype. Det er vigtigt at huske, at digital markedsføring er en evig rejse. Konkurrencen sover aldrig, og det samme bør du heller ikke gøre.

Test, test og test igen! Eksperimenter med forskellige budskaber, call-to-actions og kanaler. Hold øje med data og analyser resultaterne. Hvad fungerer bedst? Hvad kan forbedres? Ved at være vågen og tilpasse din digitale strategi baseret på feedback og resultater, kan du fortsætte med at dominere markedet og sende konkurrenterne direkte til tælling

Så hvad kræver den effektive digitale strategi

En vellykket digital strategi er en kombination af neuromarketing og forståelse af forskellige kundetyper. Ved at integrere principperne fra neuromarketing i din digitale strategi kan du appellere til forbrugernes følelser og sanser i beslutningsprocessen. 

Hold dig opdateret med de seneste trends og ændringer i det digitale landskab. Ved at kombinere neuromarketing og segmenteringsværktøjet Emotionelle Kundetyper® kan du skabe en ultimativ digital strategi, der vil hjælpe dig med at få succes med dine målsætninger 

Er du klar til at erobre den digitale verden? Ved at kombinere neuromarketing og forståelse af forskellige kundetyper i din digitale strategi, har du det ultimative våben til at opnå succes.

Skal vi ta' en uforpligtende snak om din strategi?

Jeg håber du blev lidt klogere

Jeg vil elske at høre fra dig, hvis du har spørgsmål, har brug for hjælp.

Kamille i organisk shape

Skrevet af Kamille Krog

Indehaver af Nozoo